Bogklubben er til dig, der holder af at læse og som ønsker at dele glæden med andre. Den afholdes i skønne Dorthea’s Bar af søde frivillige fra Møllegades Boghandel.

Vi mødes én gang om måneden og taler om et værk, som vi har læst. Det kræver ingen forkundskaber eller særlig viden - kun lysten til at tale om det, man har læst og oplevet. Her er ingen rigtig eller forkert måde at læse på, kun din egen oplevelse og håbet om, at du har lyst til at dele den med os<3
Til bogklubben kommer vi til at tale om værket i mindre grupper, men vi håber også inderligt, at vi bare skal hygge os og få en dejlig aften.

Månedens bog:
Hørerøret af Leonora Carrington

Til bogklubben d. 26. maj læser vi den surrealistiske maler og forfatter Leonora Carringtons Hørerøret, der udkom for første gang i 1974. Bogen handler om Marian Leatherby, der er 92 år gammel, og der nu skal affinde sig med en plejehjemstilstand, efter hendes søn og svigerdatter tvinger hende til at flytte. Men det plejehjem, hun kommer ud til, er altså ikke, som de plejer at være – det er romanen sådan set heller ikke. Vi glæder os til at tale om den med jer, og måske endda kigge på nogle af hendes malerier, der lige meget hvad er utrolig smukke, sjove, mærkelige <3

Obs.: Bogen kan købes med 15% i boghandlen, ved fremvisning af tilmelding til bogklubben.

Tusind kram fra Møllegades Boghandel og Dorthea's Bar

Utterslev Torv 6
2400 København NV


Start:
Slut:
Tilføj til kalender

Produkter

Uncategorized items

Deltager til bogklub

25,00 kr. inkl. 25% Moms

Antal