Bogklubben er til dig, der holder af at læse og som ønsker at dele glæden med andre. Den afholdes i skønne Dorthea’s Bar af søde frivillige fra Møllegades Boghandel.

Vi mødes én gang om måneden og taler om et værk, som vi har læst. Det kræver ingen forkundskaber eller særlig viden - kun lysten til at tale om det, man har læst og oplevet. Her er ingen rigtig eller forkert måde at læse på, kun din egen oplevelse og håbet om, at du har lyst til at dele den med os<3
Til bogklubben kommer vi til at tale om værket i mindre grupper, men vi håber også inderligt, at vi bare skal hygge os og få en dejlig aften.

Månedens bog:
Til d. 28. april læser vi Himlens Bog af den franske forfatter Leslie Kaplan, der udkom for første gang i 1983. Den omhandler møder mellem himle, huse og mennesker. Værket tager form som et narrativt digt, en sammenhængende historie på strofeform. Måske kommer den til at minde dig om Nath Krauses Trilogi, som vi læste til første bogklub. Vi har valgt et mindre værk denne gang, da der er kortere tid mellem bogklubben d. 7. april og den d. 28., og som min ven sagde til mig: “man læse den i én sitting.” Om du læser Himlens Bog i én sitting eller ej, glæder vi os til at se dig til bogklubben <3

Obs.: Bogen kan købes med 15% i boghandlen, ved fremvisning af tilmelding til bogklubben.

Tusind kram fra Møllegades Boghandel og Dorthea's Bar

Utterslev Torv 6
2400 København NV


Start:
Slut:
Tilføj til kalender

Produkter

Uncategorized items

Deltager til bogklub

25,00 kr. inkl. 25% Moms

Antal